onsdag den 31. oktober 2012

Et øjeblik fra min yndlingsby...

Her er lige et øjebliksbillede, fra da jeg var i min yndlings by - København.

- Anna

lørdag den 25. august 2012

Kærlighed, Anna

Jeg har siddet og tænkt over det emne Mathilde har valgt. Nemlig, kærlighed. Det første der poppede op i mit hoved var dette citat, fra en af mine yndligsfilm, A walk to remember. Det er super fint og sødt citat, som jeg syntes jeg ville dele med dem som endnu ikke kender det. Så her er det...

kærlighed er altid tålmodig og venlig.
aldrig jaloux.
kærlighed er ikke pralende eller indbildsk .
aldrig grov eller egoistisk.
den bliver aldrig fornærmet eller vred.
kærlighed finder ingen glæde i andre menneskers synder,
men glæder sig over sandheden.
den er altid parat til at undskylde, stole på,
håbe og udholde, hvad der end sker...

søndag den 12. august 2012

Sommerminder, Bella







Sommeren er forbi nu 
& den nærmest fløj afsted 
tomhændet står du tilbage & ka' slet ikke følge med 
det sortner for dine øjne 
mens du stirrende står her & ser 
endnu et dødt løb bli' kørt med dig som blind passager 
endnu en gang til men så heller aldrig mer' 

søndag den 5. august 2012

Sommerminder, Anna

Vi har valgt at lave ugens emne, hvor vi hver især skiftes til at vælge et emne, og så skal alle lave et indlæg med det. Jeg har valgt emnet sommerminder fordi at det ord jo passer perfekt lige nu. Jeg skulle nok først havet lagt billederne ud imorgen, men kunne altså ikke vente.Jeg vælger at vise jer nogle billeder fra dejlige øjeblikke at min ferie, og jeg glæder mig til at se, hvad de andre finder på.













Mathilde


Jeg er Mathilde. En glad pige på fjorten somre, som elsker at synge, spille guitar, læse tykke bøger, at rejse, spille fodbold og ikke mindst at tage billeder. Jeg ser verden gennem mit kamera, og det er på den måde jeg udtrykker mig bedst, sammen med musikken. Jeg føler mig bedst tilpas i skoven med enten Bon Iver eller Iron and Wine i ørerne.
Jeg kommer fra landet, der hvor der ikke går  nogle busser i weekenden, men jeg kunne ikke tænke mig at bo andre steder end her, hvor der er så stille og fredfyldt. Jeg holder uendeligt meget af at tage på festival og hoppe i mudder og danse til lidt for højt musik, sammen med de sødeste mennesker jeg kender. Jeg tilbringer ret meget tid på mit værelse, eller min hule, som det bliver kaldt, hvor jeg er kreativ eller bare er helt mig selv, for jeg er en forvirret, hormonbombarderet teenager, der svømmer rundt i en strøm af mærkelige følelser. Jeg er et barometerbarn, en tedrikker, hende 'hjælperen', tænkeren og lytteren. Jeg har en sær passion for Beatles og så elsker jeg Tina Dickow og Daughter.
Jeg er Mathilde.

fredag den 3. august 2012

Bella


Mit navn er Bella og mit hår er glødende rødt. Jeg er en drømmende ildsjæl, forvirret, ung og fjorten. Jeg befinder mig på en dansk ø, hvor bakkerne er grønnest og sproget kønnest- nemlig Fyn. Med kameret om min hals, en løsthængende, forvasket skovmandsskjorte, håret klasket op i en tilfældig knold og pandehåret skubbet til siden, drømmer jeg om at opleve verden, og belære mig om livet, mens jeg trasker ud af en uendelig landevej og puster sæbebobler. Jeg holder af tilfældigheder, smukke melodier, specielt Bon Ivers, lange lyse sommernætter, mønstret papir, scrabbøger og uldne striktrøjer. Med mit kamera fanger jeg livets øjeblikke, og her på denne blog, skal de få sin plads.

Anna


Hejsa derude i blogland!
Nu skal jeg introducere mig selv.
Jeg er en sang-glad pige, som elsker sit kamera. Jeg er 14 år ung, og har "leverpostej" hår, og blå øjne. Jeg elsker at høre musik, og man kan tit finde mig på mit værelse, hvor jeg sidder og hører min nuværende yndlings sang. Jeg har en svaghed for romantiske film, og elsker at bruge tid på at kigge på en masse fantastiske blogs. Jeg elsker bøger, men vil ikke kalde mig selv for en bogorm ( jeg kan aldrig rigtigt få taget mig sammen til at tage mig tid til det ).
Nu, hvor i ved lidt om mig, er det tid til at i lærer min dejlige, finurlige, rødhårede veninde at kende også...

Hvem er hun? det få i at se...

Vi er os - Vi er 3


Hej derude og velkommen til vores blog. Vi er tre piger på fjorten, der deler en fælles passion for 
fotografering og bloggning. Vi har hver især en blog, men har valgt at gå sammen om en fælles blog, hvor vi vil skabe et nyt univers af vores forskelligheder - på kryds og tværs.

Hvem er vi? Vent og se.